torsdag den 18. april 2013

2009 Wagner-Stempel, Rheinhessen Spätburgunder Trocken



Øko-pinot fra Siefersheimer Berge i det vestlige Rheinhessen, helt ovre ved Nahe. 12 måneder på brugte fade.
Tomatrød farve. Voldsom pinot-næse lige fra åbning, masser af rød frugt af rabarber og hindbær, anis, pinot-krydring af asian spice, grønne krydderurter og en delikat slikket sødme dels i frugten, dels fra fadet. Røg og lakridsrod kommer til. Herligt!
I munden er syren 'bred' og sætter rygraden i en flot komposition af frugt, syre, salt og sødme. Indtrykket er silkeblødt og cremet med levende frugt og god dybde. Fin udvikling. I finishen er der et flot fokus med klokkeren røg og lakrids og den røde rabarberfrugt klinger langsomt ud i eftersmagen.
Det er simpelthen vildt charmerende, det her. Igen en kodyl overachiever af en pinot, denne gang fra Rheinhessen. 135/115 ved 1/6 stk hos D Vin.
90

2 kommentarer:

VinKreutzer.dk sagde ...

Lyder som en rigtig lækker vin. Tyskland byder i øjeblikket ind med en del interessant Pinot synes jeg. Ofte har de dette lille element af røg, som giver en god kant.

Hyg dig

Frederik

Piu Rosso sagde ...

Hej Frederik! Du har helt ret, og især på mellemniveauet leverer meget tysk pinot virkelig bigtime i forhold til pris.
Fortsat god weekend,
Niels