lørdag den 21. august 2010

2007 La Spinetta, Barbera d'Asti Ca di Pian


Som Finare Vinare har skrevet et sted, er flaskerne med næsehornet vel omtrent ligeså prestigefyldte nu, som en stor fed SUV: Musklerne og voluminøsiteten er der, og de er stadig dyre - men det er ligesom ikke helt det samme længere, wowfaktoren er skiftet ud med en lidt overbærende hovedrysten.
La Spinetta er en af den seneste modernistbølges stjerner i Piemonte og var med til at udvikle Barbera som en drue, der kunne skabes moderne storvine på. Hvad man mister på typicitet og autencitet hentes på ekstrem vellavethed, koncentration, smoothness og umiddelbar appel i vinene.
Ca di Pian er mørk rubinrød og har en typisk moderne barberanæse med nybagt blåbærtærte og bløde overmodne kirsebær foran mørke toner af sorte oliven og fadpræg med karamel og chokolade. I munden er vinen blød med indledende mørk triflisødme, som føljes op af en flot, koncentreret bredde med moderat syre og saftige sorte bær og afsluttes med en for typen markant og flot tanninstruktur. Flot efterklang der har længde i frugten, lidt mynte og delikate bittertoner. Noget poleret, men flot lavet og imponerende velstruktureret og -balanceret.
Udover at den er flot, er der tilsyneladende ingen særlig grund at den berømte Dürertegning af Europas første næsehorn (som han i øvrigt slet ikke selv havde set) pryder flaskerne fra La Spinetta. Lidt sådan er det også med denne Barbera. Der er ikke så meget grund til at den er her, men den smager da godt.
 
89 

Ingen kommentarer: