søndag den 29. august 2010

2007 Camigliano, Rosso di Montalcino


Camigliano er med 50 ha en af de store brunellohuse, som er rimelig anerkendt, især for riservabrunelloen Gualto. Rossoen her aftappes fra de store fade allerede efter 6 mdr.
Mørk rubinrød farve. Åben, blød næse med mørk frugt, læder, vådt kvas og gummi. Smagen er blød og delikat, en ret attraktiv mouthfeal i poleret stil uden kanter, men med typiciteten i behold og udmærket koncentration. Der lukkes fint med alvorlig syre, lakrids og det karakteristisk korte, aristokratiske tanninattack, der lige koket blusser op og forsvinder igen. En generøs sangiovese, som bestemt kan anbefales. Man bliver nysgerrig efter husets Brunello.
 
86 

Ingen kommentarer: